Faren ved kirurgisk røg

Hvad er kirurgisk røg?

Kirurgisk røg er den dampagtive røg, der er resultatet af kirurgisk indgreb, der involverer brug af en elektrokauteriseringsanordning på væv ved hjælp af et opvarmet kirurgisk instrument til at stoppe blødning eller fjerne en vækst. Den resulterende røg, eller kirurgisk røg, er et skadeligt og lugtende biprodukt, der indeholder både organisk og uorganisk materiale. Kirurgisk røg på operationsstuen kan også sløre udsynet til operationsstedet, hvilket kan tænkes at medføre større risiko for patientsikkerheden.

Kirurgisk røg kan være kræftfremkaldende og kan sprede infektion. For at reducere risikoen for kirurgisk røg bør hospitaler indføre retningslinjer for kirurgisk røgevakuering og indføre kirurgiske sikkerhedsteknologier for at beskytte deres kirurgiske personales sundhed.

Typer af kirurgisk røg

Røgen kan inddeles i to kategorier, dem der er kemiske og dem, der er bakteriologiske, hvoraf begge udgør deres egne sundhedsrisici. Kemisk stof er mere tilbøjeligt til at være mindre partikler, mens biologisk stof er større partikler, men begge udgør en potentiel sundhedsfare. Kirurgisk røg kan indeholde kulstof, kulbrinter, virale partikler, yderligere giftige gasser, cellulært affald, blodbårne produkter, kræftfremkaldende stoffer og adskillige skadelige stoffer som benzen, toluen og formaldehyd.

Hvordan eksponeres sundhedspersonale? Hvad er risikoen?

Når der anvendes udstyr med termisk energi, opstår der cellulær forstyrrelse. Som et resultat producerer dette en dampagtig røg, der stiger op i det omkringliggende område og spreder sig i hele rummet. Personalet er udsat for betydelige risikoniveauer, som er blevet sammenlignet med cigaretrygning.

Nogle antyder, at kun 1 gram kirurgisk røg svarer til at ryge mellem 3 og 6 cigaretter¹. I operationsstuen ville det være rimeligt at antyde, at der produceres flere gram kirurgisk røg under det gennemsnitlige kirurgiske indgreb. Ud fra en antagelse i løbet af den gennemsnitlige arbejdsdag om 5 operative indgreb med termisk energi kan sundhedspersonale uforvarende blive udsat for, hvad der svarer til at ryge mindst 20-30 cigaretter om dagen. Rygning er et livsstilsvalg, hvor sundhedspersonale ikke nødvendigvis vil vælge at blive eksponeret på denne måde. 

Hvorfor har anvendelse af kirurgisk røgudstyr ikke været mere udbredt indtil nu?

Muligvis har manglende bevidsthed om farerne ved kirurgisk røg ført til ligegyldighed over for behovet for at fjerne kirurgisk røg. Mange af disse eksponeringselementer viser sig først senere i livet, måske så sent, at det ikke er muligt at indsamle data fra enkeltpersoner. Eventuelle antydninger af sygelighed eller dødelighed på grund af kirurgisk eksponering for røg forbliver derfor subjektive. 

Derudover har der været nogle begrænsninger i de løsninger, der tidligere er tilbudt. Kirurger har klaget over, at løsningerne har været "for støjende", hvilket har forårsaget unødvendige distraktioner, eller at "de håndbetjente diatermipenne er alt for omfangsrige og besværlige".

Endelig er en ny løsning, der adresserer disse bekymringer, i dine hænder.