Incisionsbehandling kræver en ny tilgang

Kirurgiske incisionssår, der ofte opfattes som rutinemæssige og ukomplicerede aspekter af postoperativ restitution, er ofte blevet overset og undervurderet i sårbehandling. Denne forglemmelse kan føre til suboptimale helingsresultater og øget patientlidelse samt højere omkostninger til behandling. Nylige indsigter understreger nødvendigheden af at revurdere incisionsbehandling og den centrale rolle, som valg af bandage spiller for at fremme effektiv heling.

Kirurgiske incisioner: Det glemte sår?

Inden for sårbehandling er der mest fokus på kroniske sår; De er komplekse og har langvarige helingsprocesser. Som følge heraf får kirurgiske incisionssår, som pr. definition er akutte ikke så meget opmærksomhed fra et klinisk perspektiv. Denne forskel opstår fra antagelsen om, at kirurgiske sår, der er rene og kirurgisk kontrollerede, vil heles uden så meget behandling eller indgriben. Men at ignorere omhyggelig incisionsbehandling udgør også risici, såsom komplikationer som infektioner i operationssåret (SSI'er) og sårdehiscens.

Nytænkning af kirurgisk incisionsbehandling

Nytænkning af kirurgisk incisionsbehandling går ind for et paradigmeskift i, hvordan kirurgiske incisioner håndteres. Centralt i dette skift er konceptet med uforstyrret sårheling (UWH), som lægger vægt på at minimere interferens med sårstedet for at fremme optimale helingsbetingelser. Denne tilgang indebærer valg af passende bandager, der kan forblive på plads i længere tid, og derved reducere hyppigheden af bandageskift og de dermed forbundne risici for såreksponering og kontaminering.

At understøtte uforstyrret heling er behovet for at skabe og opretholde et fugtigt miljø for optimal sårheling, både i akutte og kroniske sår. At vedtage uforstyrret sårheling som et koncept betyder at lade helingsprocessen skride frem uafbrudt, ikke forstyrre såret, medmindre det er absolut og klinisk nødvendigt^{2, 3}. Det er baseret på at opretholde en konstant temperatur, et optimalt fugtigt miljø og holde såret fri for eksterne stoffer for at lette den normale sårhelingsproces. 

Men hvordan kan sundhedspersonale med traditionelle sårbehandlingsprotokoller og traditionelle bandager nå en ideel uforstyrret sårheling?

Den afgørende rolle, som valg af bandage spiller for at fremme UWH

Behandling af incisioner umiddelbart efter kirurgisk indgreb er kritisk. Konsensus i litteraturen² indikerer, at bandager, der anvendes på operationsstuen, bør forblive på plads så længe som muligt, skiftes, når det er klinisk nødvendigt, snarere end baseret på vaner eller protokoller.

At kunne lade en post-op bandage være på plads så længe som muligt betyder, at valg af bandage bliver kritisk. Den ideelle bandage skal opretholde et fugtigt sårmiljø, give varmeisolering, beskytte mod bakteriel kontaminering og håndtere sårvæske effektivt. Almindelig gaze er utilstrækkeligt, fordi den kræver hyppige skift og ikke har den kapacitet eller de langvarige egenskaber som avancerede bandager.

Avancerede sårbandager har vist sig at understøtte de nødvendige funktioner og derved lette UWH. Ved at holde sårmiljøet stabilt og beskyttet kan disse bandager reducere risikoen for sårinfektioner og fremme en mere effektiv heling. Sådanne bandager kan blive siddende i længere tid som anbefalet ved hjælp af skånsomme klæbemidler, der undgår blærer og skader omkring såret. De er designet til god håndtering og absorption af sårvæske og giver patienterne mulighed for at tage brusebad og bevæge sig frit⁴.

Klinisk evidens, der understøtter brugen af avancerede bandager

Kliniske studier har vist fordelene ved avancerede bandager i håndteringen af operationssår. For eksempel fremhæver et konsensusdokument fra World Union of Wound Healing Societies (WUWHS), at avancerede bandager spiller en afgørende rolle i at beskytte sår mod kirurgiske komplikationer under helingsprocessen. Disse bandager skaber ikke kun en barriere mod eksterne kontaminanter, men skaber også et optimalt miljø for cellulære aktiviteter, der er afgørende for sårreparation.

Økonomiske overvejelser og patientresultater

Mens avancerede bandager kan medføre højere startomkostninger sammenlignet med traditionel gaze, viser den samlede økonomiske effekt sig at være lavere behandlingsomkostninger, når man ser på det store billede. Brugen af avancerede bandager kan føre til færre bandageskift, reducerede arbejdsomkostninger for sundhedspersonale og et fald i forekomsten af komplikationer, der kræver yderligere behandlinger. Desuden bidrager forbedrede patientresultater, såsom hurtigere helingstider og reduceret ubehag, til øget patienttilfredshed og livskvalitet.

Implementering af bedste praksis inden for incisionsbehandling

Optimering af kirurgisk incisionsbehandling kræver en ny tilgang til incisionsbehandling, bandageprotokoller og valg af bandage. Sundhedsudbydere er i frontlinjen og bør overveje følgende bedste praksis:

1. Vurdering af sårkarakteristika: Vurder sårets størrelse, placering, ekssudatniveau og patientspecifikke faktorer for at informere om valg af bandage.
2. Valg af passende bandage: Vælg bandager, der understøtter UWH ved at opretholde et fugtigt miljø, håndtere sårvæske og give en barriere mod forurenende stoffer.
3. Minimér bandageskift: Begræns bandageskift til, når det er klinisk indiceret, såsom tegn på infektion eller bandagemætning, for at reducere forstyrrelse af sårmiljøet.
4. Patientuddannelse: Informér patienterne om vigtigheden af UWH, tegn på potentielle komplikationer og behovet for at undgå unødvendig fjernelse og udskiftning af bandagen.
5. Overvågning og dokumentation: Vurdér regelmæssigt såret og dokumentér dets fremskridt for at sikre rettidig identifikation af eventuelle problemer og justere plejeplanerne i overensstemmelse hermed.

Gør incisionsbehandling til en vigtig sag

Kirurgiske incisionssår bør ikke længere være det glemte aspekt af sårpbehandling. Ved at gentænkeincisionsbehandling og prioritere udvælgelsen af avancerede bandager, der fremmer uforstyrret sårheling, kan sundhedsudbydere forbedre patientresultaterne, reducere komplikationer og opnå en mere effektiv brug af sundhedsressourcerne.